[Billede af firmalogo]  

Startside Op Feedback Søg Login

Succes i det 21. århundrede
Vi er altid i bevægelse....

 

Startside
Op
VOTACO
Produkter
Landkort og foto
Personale
Foredrag
Info
Musik til festen

 

Udpluk fra dagbogen.

Det er lige før, man kan mærke lykken sprede sig for hver ny kæmpeordre, som bestilles. Vi er alle vegne. Vi sælger velvære. Hele dagen går med at svælge i succes. 

København 2035. Søndag 23.12 kl. 08.30. Stiger på Jettoget. Er på vej til arbejde. 

Egentlig er det ikke nødvendigt, men arbejde giver nu status. Metroen er for længst færdig. Blev til sidst opkøbt af en udenlandsk virksomhed. Staten er jo på randen af konkurs, da alle efterhånden har fået lagt "EDC-economy" ind på deres SV-PC'er og nu kan klare finanserne selv. Skattevæsenet blev sparet væk under sidste finanslovforhandlinger. I morgen er det jul.

Kl. 08.32. Første telefonkonference. Jeg aktiverer min SuperWAP3000 med 500 speed modem og 25 telefonlinier. Det er fra Tokyo. Var der i går for at diskutere, om vi skulle lancere blå øjne som et modefænomen her i foråret, eller om vi skulle vente til senere, når verdenen er blevet mere parat. Fik ideen, da jeg så i blade fra sidste årtusinde. Dengang var det faktisk mere almindelig at have sin naturlige øjenfarve i stedet for farvede linser. Utroligt ikke ? 

Vi diskuterer lidt igen. Vi beslutter at vente. Folk har udviklet en stærk mistanke overfor det naturlige, da det ofte er usundt og upraktisk, og vi vil ikke være de første, der begår en fejltagelse. Vi beslutter i stedet at lade ideen sive til en af de små beautycompanies, så de kan springe på den. Så kan vi se, hvordan markedet reagerer. Hvis det går godt, skal vi nok få vendt det til vores fordel. No biggie. Sayanora til Tokyo, og jeg er alene igen.

Kl. 08.35. Er halvvejs i Malmø, da Goldy toner frem på farveskærmen. Hun er min AL-veninde. Jeg har selv skabt hende. Hun bor i min SV-PC og på superWAPen. Hun er ingen andens veninde, med mindre jeg giver dem kodeordet. Hun er skræddersyet til mig og kan læse mine tanker og giver mig altid ret. Det er rart at have en ægte veninde. Vi snakker om de blå øjne. Hun synes, vi har "handlet" situationen perfekt. Sådan ville hun også have gjort det. Hendes øjne skifter farve fra de lopardprikkede linser til dybblå på et øjeblik. Jeg tror, det er et udtryk for det, mine forældre en gang kaldte solidaritet. Grunden til vore ekstraordinære kommunikationsevne er den microchip, som fulgte med i installationspakken fra INOUC/Echelon, som er firmaet bag alle AL-venner. Vi siger farvel. 

Kl. 08.36. Jeg logger ind på de personligt indrettede nyheder. På modefronten er det nyeste, at Nuway har lanceret blå øjne som det næste store. Jeg tjekker lynhurtigt ind på meningsmålingerne. De er ikke overdrevne positive. En besked tikker ind på skærmen fra Tokyo. Yoshi skriver, at fyren, der udtaler sig om det nye fænomen, fik tilbudt at få betalt sin gæld til skønhedsspilleproducenten VeryVital og gribe ideen om de blå øjne eller at få offentliggjort selv samme gæld. Han valgte det første. 

Imens jeg læser beskeden er der allerede blevet oprettet de første hjemmesider mod blå øjne. Der er hurtigt opbakning til de nye sites. Folk er bange for, at det skal blive en begyndelse på en bølge ,som i værste fald vil føre til, at vi vender tilbage til det naturlige og komplet ordinære, uæstetiske og usunde look, som vore forældre havde. Der var altså en god grund, til de døde så tidligt.

Kl. 08.40. Malmø at last! Det tog også sin tid. Jeg hopper ud og 30. sek. efter hentes jeg af en taxi, som kører mig de sidste par hundrede meter til kontoret. Her skal være møde med nogle nye kunder fra de tidligere u-lande, som for alvor er ved at komme på fode. Vi ser dem som et marked med stort potentiale og håber på, vi kan få gang i den samme positive development, som vi har været vidne til i den vestlige verden. Vi har allerede skabt en prototype på det perfekte menneske for Etiopien. De besøgende er meget begejstrede. Vi sender en flok udviklingskonsulenter med dem tilbage, så de kan begynde projektet støttet af regeringen. De mener, at der er et godt grundlag for den nye eksportvare. Vi nikker forstående og ønsker dem en god tur hjem. Det hele tager godt en time, og jeg føler mig godt tilpas med de beundrende blikke, jeg får for min store indsats og al den tid, jeg sætter af til arbejdet.

Kl. 09.00. Jeg træder ud af kontoret og ud i den klare luft. Det dufter ubehageligt kønsløst. Jeg tager vandtaxi tilbage til øen, som jeg købte sammen med min kone, da vi fik tvillinger. Jeg tager derud hver onsdag og fredag. Om fredagen plejer jeg at overnatte der. Min kone er hjemmegående og laver ind imellem noget multinationalt arbejde for Husmødrenes Hjemmeside. De har udviklet sig til en magtfuld gruppe. Tvillingerne Jacob og Frederik ( jeg fik at vide, at navnene ville garantere dem så meget succes som muligt i vores samfund ) ser helt vidunderlige ud i deres legeuniformer. Vi fik dem skabt, så de har høje kindben og store smukke øjne. Dertil kommer de mandlige øjenbryn. Deres hår er blondt, og de har selv valgt deres linser. De har godt nok begge valgt Manga-linser, men det vokser de fra en dag. Jeg tager et billede og sender det til kontoret og andre, jeg kender. Det betyder noget at have succes på alle planer. Vi drikker vore nutrinoshakes sammen, og jeg spørger, hvad de har lavet i dag. Men jeg har noget andet i tankerne. Vi har ikke selv født vores børn. Det ødelægger huden på kvinderne , når de er gravide. Familie er et successymbol og et krav fra virksomheden for, at jeg kunne blive partner. Personligt ville jeg have foretrukket en robothund eller en AL-familie.

Kl. 12.00. Det her gør mig virkelig irriteret. Min puls stiger vildt, og armbåndsurets elektriske stemme giver mig besked om at slappe af. Hvis min puls stiger alt for meget, giver den mig automatisk en beroligende indsprøjtning. Jeg har prøvet at få fat i en cab i et kvarter, med det er nærmest umuligt her i juletiden. Jul er ikke kun familiens højtid. Det er også forretningernes højtid. Pulsmåleren advarer mig igen. Der er ikke langt til en beroligende indsprøjtning. Jeg tvinger mig til at slappe af.

Kl. 12.15. Cab'en kommer endelig. Goldy er allerede på storskærmen derinde. Hun bakker mig op i min beslutning om ikke at blive på øen. Hun udsender nogle beroligende impulser og minder mig om, hvor mine beroligende skønhedspiller er.. Jeg tager et par stykker. Kort efter er jeg igen høj på selvtillid. Beslutter mig til at tage en hurtigtur til New York. Bestiller en tre timers imageproces. Det skulle være nok. Stresset har gjort mig lidt varm i kinderne. Nyder sejlturen. Det er endnu engang rart at have tid til sin imagepleje, og tre timer er rigeligt til at skrive mit nye indlæg, ekspertudsagn og succeshistorier på nettet. Kort før jeg når frem, tjekker jeg min popularitet. Efter udtalelsen om de blå øjne er jeg oppe på 100% igen. No stress.

Kl. 15.30. Mødes med vennerne. Vi drikker nutricocktails og nyder for første gang i længere tid rigtig mad. Vi spiser alt godt fra havet. Tang, østers, haj og de sidste nye kæmpeplankton. Der er virkelig lagt op til en vild aften.

Kl. 17.00. Efter en lidt lang middag er vi off. Vi går til peepshows og finder frem til nogle brugbare kvinder. De er rigtige og importerede. Vi tager med dem til deres lejligheder og føler os rigtigt som forførere. Vi tager billeder af det hele og sender det til vennerne. Ren porno. Jeg har succes. Det er tydeligt for enhver. Jeg kigger et øjeblik op på storskærmen i lejligheden. Goldy blinker ned til mig. Jeg smiler tilbage. Alkoholen ødelægger lidt stemningen. Kan ikke lade være at tænke i kalorier.

Kl. 20.00. Min kone dukker op på skærmen i SuperWAPen. Hun skælder ud. Siger, at hun her set billeder af mig og en anden kvinde. Hvilken overraskelse. Jeg spiller uskyldig. Det gør hende endnu mere vred og såret. Hun vil have, jeg skal tage mig af ungerne i aften. Jeg siger pænt nej tak.

Kl. 20.17. Mødes med vennerne i Guccis lejlighed. Jeg fortæller om min oplevelse. De trøster mig og overbeviser mig om, at der er tjek på tingene. Vi ser på nogle billeder, jeg har sendt dem for år tilbage. Fra den gang jeg blev gift. Bliver helt nostalgisk. Der er billeder fra de sidste tre år. Tre år af ens liv er lang tid. Goldy giver mig ret. Vi bliver enige om at se nogle ældgamle science-fiction-film. "Bladerunner" og "The Matrix". Vi morer os over deres negative syn på fremtiden. Big brother. Helt ærligt. Bladerunners er ikke bedre end replicants. De er faktisk meget praktiske, og så kalder man dem bare replicants. Sidst, men ikke mindst griner vi højt af "The Matrix". Godt nok har vi udviklet os en del siden den tid, men vi kommer nok aldrig til at kunne bevæge os på den måde. Desuden er de latexdragter håbløse og dårlige for huden. Det er blevet sent, så jeg beslutter mig at overnatte hos Gucci. Der er et par ekstra stimulerende ilttelte.

New York den 24.12 Kl. 08.00. Bliver vækket af SuperWAPen. Skal huske gaver til William og Frederik. Det er jo jul, så vi har travlt. Vækker de andre, og vi skynder os at finde noget transport, så vi sammen kan tage til Tokyo og følge julesalget derfra. På vejen tager vi et bad og får en dna-kur.

Tokyo Kl. 11.00. Det er lige før man kan mærke lykken sprede sig for hver kæmpeordre, som bestilles. Vi er alle vegne. Vi sælger velvære. Hele dagen går med at svælge i succes.

Kl. 15.00. Fyraften. Goldy oplyser mig at hun har gjort mig den tjeneste at rydde op i min artikel til Superman. Det er pænt af hende. Hende kan man altid stole på. I modsætning til alle andre, der trods alt er konkurrenter.

Kl. 16.00. Agter at slukke for SuperWAPen Julen over. Det starter nu. Det bliver uudholdeligt at være så isoleret. Sender mine sidste beskeder og billeder til mine venner og bekendte. De er imponerede over min impulsivitet. Nu vil jeg have ferie. 

God jul.

Send e-mail til rune@ege-data.dk med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
Copyright © 2013 Ege-Data Consult ApS
Senest opdateret: 29. juni 2013